06 02 2012 Log ind
 
 StudielivKollegier i Ilulissat   
Kollegier i Ilulissat Minimer
 

 Kollegier

 

 

Velkommen til Ilulissat og kollegieplads i Ilulissat

 

Hvad enten du skal være her i 20 uger eller 3½ år, vil kollegiet være en væsentlig del af dit liv, mens du er på uddannelse i Ilulissat. Hvis du er hjemmefra for første gang, skal du både finde ud af at klare en masse praktiske ting og måske i højere grad end tidligere tage ansvar for dig selv. Der er ansat personale på kollegierne, som kan hjælpe dig og støtte dig i denne udvikling og som i det hele taget skal være med til at skabe et miljø, der er rart at leve i.

 

På kollegiet skal du leve tæt op ad mange mennesker. Det kræver både åbenhed, hensynsfuldhed og tolerance, men kan til gengæld blive vældig udbytterigt. I samarbejde med hinanden og personalet kan I gøre kollegiet til andet og mere end et sted, hvor man på grund af uddannelse er nødt til at opholde sig.

 

Vi håber, I vil alle tage den udfordring og være med at skabe et godt kollegiemiljø.

 

Kollegier i Ilulissat

Et kollegium er et tilbud til dig, der på grund af uddannelse skal flytte til Ilulissat. Der findes flere kollegier i Ilulissat. Du vil få anvist et værelse/lejlighed for et skoleår ad gangen. Der er ikke mulighed for selv at vælge, hvilket kollegium man vil bo på.

 

Ved Socialpædagogisk Seminarium findes der 2 rums kollegielejligheder, kollegieværelser for par og kollegieværelser for enlige.

 

Studerende, der går i gang med socialpædagoguddannelsen, tildeles kollegier i Qoororsuaq kollegierne. Studerende med et skoleophold på 3½ år skal vide, hvis man medtager børn/familie vil man få tildelt en kollegielejlighed. Par tildeles kollegieværelser egnet til par, for enlige tildeles kollegieværelse.

 

Socialhjælperelever på brancheskoleophold tildeles et kollegieværelse i Marralinnguaq kollegierne, hvor der ikke kan bo mere end én person på et værelse. PI/SPS kan ikke give logi til socialhjælperelevers barn/børn/familie.

 

Der afholdes beboerrådsmøder for hver opgang, hvor alle beboere skal deltage.

For kollegielejlighedsbeboere afholdes der ligeledes beboerrådsmøder.


Regler

Når du bor på et kollegium er du forpligtet til at overholde de regler, der gælder for kollegier, da du i modsat fald kan bortvises. I sådanne tilfælde kan et andet værelse ikke anvises i et andet kollegium.

 

Fællesregler for kollegier for uddannelsessøgende.

 

Følgende punkter medfører øjeblikkelig bortvisning:

·        Vold eller trusler om vold mod kammerater og/eller personale.

·        Besiddelse og brug af narkotiske stoffer på kollegiet (der ses bort for brug af disse i medicinsk øjemed)

·        Tyveri og groft hærværk.

 

Følgende punkter medfører advarsel og i gentagelsestilfælde bortvisning:

·        Hærværk (erstatningspligt).

·        Brug af alkoholiske drikke, såfremt det er til gene for andre beboere samt personale.

·        Besiddelse af skydevåben på værelse/kollegiet.

·        Husdyr, såsom hunde og andre pattedyr.

·        Tilsidesættelse af hus reglerne (rengøring, møder m.m.)

 

Almene bestemmelser kan nævnes følgende:

·        Støj og højt musik må ikke være til gene for andre beboere og der skal være ro på værelserne senest kl. 23:00.

·        Besøgende må under ingen omstændigheder genere beboerne.

·        Hver beboer har ret til en gæst i 14 dage pr. skoleophold.

·        Rygning på kollegiet og skolen er forbudt.

 

Hvor der i reglerne ikke er angivet særlige sanktioner for overtrædelse, medfører følgende:

1. gangs tilfælde: Mundtligt advarsel

2. gangs tilfælde: Skriftligt advarsel

3. gangs tilfælde: Bortvisning

 

For socialhjælper elever på brancheopholdet gælder følgende: Bortvisning fra kollegierne medfører også bortvisning fra uddannelsen.

 

Rengøring
Beboerne på kollegiet skal selv sørge for rengøring, både af egne værelse og fællesarealer såsom opholdsrum, køkkener og badeværelser. Den rengøringsplan der udarbejdes, skal følges af beboerne. Det kan medføre opsigelse fra kollegiet, såfremt man ikke overholder rengøringsplanen. Rengøringsmidler og støvsuger er til rådighed.

 

Vask af tøj
Der er vaskemaskiner til rådighed for de studerende/elever ved PI/SPS. Du skal selv sørge for vaskepulver.

 

Mad
Du skal selv sørge for indkøb og madlavning, når du bor på kollegiet.

Husk at rydde op efter dig inden du forlader køkkenet.

På Perorsaanermik Ilinniarfik findes en kantine, hvor man kan spise, når man er uddannelsessøgende. Spisebilletter kan købes på Perorsaanermik Ilinniarfik.

Ved køb af kort er der mulighed for at opnå rabat.

 

Personale
På de fleste kollegier er der ansat personale, der vil medvirke til at skabe så godt et miljø som muligt. Har du problemer eller har du brug for at snakke kan du altid henvende dig til personalet.

 

Kollegieværelset
På dit værelse er der alle de møbler, du har brug for. Du skal selv medbringe sengelinned og håndklæder. Husk at medbringe sengelinned pr. håndbagage, idet PI/SPS ikke udlåner sengelinned til studerende/elever.

 

Kollegielejligheden
PI/SPS kollegielejligheder er 2 rums. Disse er fuldt møbleret (se afsnit inventarliste), dog er der ingen fjernsyn/ radio. Sengelinned og håndklæder medbringes pr. håndbagage, idet PI/SPS ikke udlåner sengelinned.

Lejlighedsbeboer skal skrive under på en lejekontrakt.
De studerende rådes til at medbringe TV, radio og fryser.

Hærværk og misligholdelse af værelse/lejligheden, bortset fra almindelig slitage, medføre erstatnings-ansvar. Værelset må kun bebos af dig og det kan medføre bortvisning, såfremt dette ikke overholdes.

   

Husleje
Husleje for kollegieværelser udgør kr. 850,00 pr. mdr. pr. voksen beboer. Kollegielejligheder udgør pr. mdr. kr.1.700,00. Såfremt du modtager uddannelsesstøtte, vil huslejen blive fratrukket inden uddannelsesstøtte udbetales. Depositum skal betales inden modtagelsen af nøglen: 850,00 kr. for et værelse og 1.700,00 kr. for en lejlighed.

 

Forsikring
Såfremt du bliver udsat for tyveri eller brandskade, er dine personlige ting ikke dækket af forsikring fra kollegiet. Undersøg derfor om du er dækket af dine forældres forsikring, mens du er under uddannelse eller tegn selv en forsikring.

 

Ankomst til Ilulissat
Når du har modtaget brev fra PI/SPS med oplysning om, hvilket kollegium du skal bo på under ophold i Ilulissat, så kontakt PI/SPS og meddel hvilket dato du ankommer til Ilulissat samt med hvilket skib eller fly nr. For den sidste strækning, hvis du skal mellemlande undervejs. PI/SPS kan så sikre, at der er nogen, til at modtage dig, når du kommer til kollegiet. Hvis dit ankomsttidspunkt før eller under rejsen eller om fly nr. bliver ændret, så meddel dette til PI/SPS. Du vil blive afhentet ved ankomst, ligesom du vil blive kørt ved afrejse. (Ved studerendes/elevers ferie bliver Du ikke afhentet af pedellen).

 

Afrejse
Kollegieboligen skal altid fraflyttes under praktik samt umiddelbart efter skoleopholdet afsluttes eller uddannelsen afbrydes.

 

Inventarliste og køkkenudstyr kan anmodes om til kollegieinspektøren

 

Koororsuaq Kollegiet

 

 

Kollegieværelse

 

Kollegielejlighed

 

Marralinnguaq Kollegie

 

Marralinnguaq værelser