Socialpædagog Uddannelsen kaldes i daglig tale SPU
Grønland har brug for socialpædagoger!
Det grønlandske samfund ændrer sig - som så mange andre samfund - meget hurtigt.
Det medfører, at der hele tiden skabes nye opgaver og udfordringer til socialpædagogerne.
Tilmeldingsfrist
Hvis du ønsker optagelse på socialpædagoguddannelsen skal Piareersarfiit i din hjemby have modtaget din ansøgning senest d. 1. marts.
Arbejdsområder
• Daginstitutionsområdet
• Døgninstitutionsområdet
• Forskolen
• Handicapområdet
• Ældreområdet
• Kriminalforsorgen
• Vejlednings- og forebyggelsesarbejde
Uddannelsens opbygning
Socialpædagoguddannelsen varer 3½ år, består af 7 semestre og betragtes som en videregående uddannelse.
Der er 2 praktikperioder af hhv. 14 og 18 ugers varighed.
Du kan læse mere om uddannelsens fag og prøver i studieordningen for professionsrettede bacheloruddannelse (PDF 590 kb)
Adgangskrav til uddannelsen
For at blive optaget på uddannelsen skal man:
• enten have bestået en gymnasial uddannelse (GU)
• eller være fyldt 20 år, have anden relevant uddannelse med bogligt indhold og have bestået en optagelsesprøve.
Start på uddannelsen
Der starter et hold på ca. 22 studerende hvert år i august. Uddannelsens teoridel kan kun tages i Ilulissat.
Praktiske oplysninger
Som studerende ved PI/SPS, Ilulissat vil du, hvis du kommer udenbys fra få tildelt et møbleret kollegieværelse eller en møbleret kollegielejlighed. Kollegierne og møblementet er nye. Det betyder, at du kun skal medbringe private effekter, når du rejser hertil. Hvis du ønsker det kan du enten få bevilget en container på max. 5,46 m3. eller også kan du sende dit gods som stykgods på max. 6 m3.
Du sørger selv for indpakning af dine ting, samt de tilhørende omkostninger ved indpakningen. Såfremt du sender dit gods pr. container skal du bede om at udfylde en ansøgning/bevilling af transport om gods på Socialpædagogisk Seminarium.
Hvis du har familie vil du få tildelt en kollegielejlighed. Lejlighederne er to-rums lejligheder af stor størrelse. Til hvert kollegium bygning er der vaskerum med vaskemaskine.
Som enlig, vil du få tildelt et kollegieværelse. Der er fælles opholdsrumsfaciliteter og vaskerum i hver opgang.
For et kollegieværelse skal du betale 850, - kr. og for en kollegielejlighed 1700, - kr.
Der er mønttelefoner på seminariet, som vi beder alle studerende om at benytte.
Kontoret har normal åbningstid fra 8.00 - 16.00, hvor du kan henvende dig på telefon 94 64 30. Der vil dog være en periode af juli, hvor der enten vil være lukket eller mindre åbent.
Fax nr. til seminariet er 94 44 75.
Optagelsesprøver vil foregå på lokale erhvervsskoler ca. uge 14 eller uge 15.
Yderligere oplysninger
Hvis du synes du mangler svar på nogle spørgsmål er du meget velkommen til at ringe eller sende en e-mail til PI/SPS.
Socialpædagogisk Seminarium
Postboks 519
3952 Ilulissat
Tlf.: +299 94 64 30
Fax: +299 94 44 75
E-Mail